Det her brød er fuldstændig genialt! Opskriften er inspireret af Michelle Kristensen og så må det da være sundt ;). Det smager lidt for godt hvis du spørger mig – men jeg eeeeeeelsker også brød! Det er glutenfrit og indeholder søde kartofler så vi skruer sørme også op for grøntsagerne. Der er lavet lidt om i opskriften men ellers er det næsten taget fra hendes bog og ikke mindst fantastiske univers!
Ingredienser:
– 2 små søde kartofler
– 3 dl. vand
– 1 spsk. husk
– 3 spsk. chiafrø
– 1 dl. græskarkerner
– 1 dl. solsikkekerner
– 1/2 tsk. bagepulver
– 1/2 tsk. salt
– 2 æg
– 1 ekstra æggehvide
– 2 dl. mandelmel eller havregryn
– 5 dl. boghvedemel eller kokosfibremel
Fremgangsmåde:
– Skær de søde kartofler ud i små stykker og kog dem i 20 min.
– mos eller blend dem når de er kølet af.
– Bland vand, chiafrø, husk, salt, bagepulver, græskarkerner, solsikkekerner og æg sammen – pisk det i ca. 2 min.
– Kom herefter de moste søde kartofler og melet/havregryn i og rør sammen.
– form dejen til brød på en bageplade med bagepapir og bag den i ca. 40 min ved 180 grader.